Nyt: Privatundervisning for børn i Danmark
Fra august tilbyder vi også online undervisning til børn i Danmark. Tilbuddet gælder alle børn i folkeskole- og gymnasiealderen, der har brug for ekstra undervisning ud over den, skolen byder på i det daglige. Måske får eleven ikke udfordringer nok, måske er han eller hun kommet bagud i et fag, måske mangles der blot en hjælpende ånd op til en prøve eller eksamen.
Undervisningen tilrettelægges individuelt på basis af elevens niveau, læringsstil, behov og ambitioner. Den differentierede undervisning, som kan være svær at opnå i en skoleklasse med mange elever, sigter vi fokuseret imod. Det gælder både ved den indledende planlægning og gennem hele undervisningsforløbet. Gennem den tætte elev/lærerkontakt vil vi have optimale muligheder for løbende at justere undervisningen, således at der hele tiden sikres fremskridt.
Vi tilbyder privatundervisning i dansk, engelsk og matematik. Har du andre behov, spørger du bare, og så undersøger vi muligheden.
Undervisningen foregår online, dvs. hjemme ved computeren. Ved hjælp af forskellige onlineværktøjer er eleven i både mundtlig og skriftlig “live” dialog med læreren – det giver fokuserede lektioner med intens læring.
Der kommer mere om privatundervisning her på sitet. Vil du vide mere allerede nu? Send en mail til Søren på sbn@globalista.dk